Beskyt dit barn mod skadelige kemiske stoffer

Den største miljømæssige fare et spædbarn, som tilbringer ca. 94 % af sin tid i hjemmet eller i en vuggestue, er udsat for, er kemiske stoffer. Der bruges over 80.000 forskellige kemikalier til at fremstille de produkter, vi bruger i dagligdagen og kun mindre end 3 % af disse er blevet testet for, om de er sikre at anvende for mennesker. Dette betyder, at almindelige husholdningsprodukter – selv de produkter, som vi mener, er fuldstændig sikre for os at anvende, ofte udsætter os selv og vores børn for tusindvis af potentielt skadelige kemikalier.

Det er ganske almindeligt, at man udsættes for kemikalier ved indånding. Dette skyldes, at mange husholdningsprodukter faktisk udskiller kemiske dampe, kendt som VOC, Volatile Organic Compounds, flygtige organiske forbindelser. Nogle af disse stoffer kan fremkalde kræft som fx formaldehyd. Andre kan forårsage øje/næse/halsirritation, hovedpine, kvalme, træthed mv. Nogle VOC’er kan endog kædes sammen med udviklings- og formeringsmæssige forstyrrelser. Alt fra din babys seng, madras og skiftebord til din maling, køkkenskabe, gulvbelægning og rengøringsmidler kan være kilde til de farlige stoffer.

Hvis et produkt lugter, er der store chancer for, at det betyder, at der er farlige stoffer i luften. Men husk også, at selvom der ingen lugt er, betyder det ikke, at der ikke er nogen stoffer i luften. Faktisk er der typisk 50 til 500 stoffer i luften på en gang – om man så kan lugte dem eller ej!

Babyer har en øget risiko for at få helbredsmæssige komplikationer forårsaget af at indånde de luftbårne kemiske stoffer. En ting er sikker, børns hjerne og andre vitale organer er ikke fuldt udviklede, de er i gang med udviklingen. Set i relation til børns kropsstørrelse indånder de også mere luft end voksne gør – og de indånder det også hurtigere. En babys hjerte slår også hurtigere end en voksens, hvilket medfører at flere kemiske stoffer kommer ind i deres blodbaner. Mens den helbredsmæssige påvirkning fra nogle VOC’er er kendt, er størstedelen af stofferne på markedet i dag simpelthen ikke blevet undersøgt for deres potentielt skadelige virkning på helbredet.

Vær på den sikre side og udsæt dig så vidt det er muligt i begrænset omfang for de farlige stoffer. Den bedste måde, hvorved du kan begrænse at udsætte dig og din baby for VOC’er og andre luftbårne kemiske dampe, er ved at praktisere det, der kaldes ”kildekontrol”. Det betyder nøjagtigt, det der siges – man skal kontrollere kilden til forureningen, således at den ikke kommer ind i dit hjem overhovedet. Se efter produkter, som er uafhængigt testet og godkendte, som produkter med lav udskillelse af kemiske stoffer /lavt indhold af VOC’er. Ofte står dette på emballagen, men du kan altid selv undersøge, om produktet er mærket med en godkendelse/ certificering af en uvildig tredjepart, før du køber det.

Hvis produkterne ikke er godkendte eller certificerede i henhold til at have lav kemisk udskillelse af farlige stoffer, er det vigtigt, at de åbnes for “afgasning” i flere dage i et godt ventileret rum, fx i et rum, der ikke bruges eller udenfor, før de tages i brug inde i huset. I modsætning til, hvad mange tror, recirkulerer ventilationssystemer kun den indendørsluft, hvilket betyder, at der ikke er ventilation. Så, hvis vejret tillader det, skal du åbne vinduerne, så der kan komme frisk luft ind udefra for at ”opløse” eventuel indendørsforurening.

Dr. Marilyn Black er en nationalt hæderkronet forsker inden for miljø og sundhed og grundlægger af GREENGUARD Environmental Institute, som hører ind under UL Environment. GREENGUARD blev grundlagt i 2001 med den mission at beskytte den menneskelige sundhed og livskvalitet ved at forbedre kvaliteten af indendørsluft og reducere eksponering for kemiske stoffer. UL Environment opkøbte GREENGUARD i 2011 for yderligere at underbygge missionen at fremme global bæredygtighed og den miljømæssige sundhed og sikkerhed. Besøg www.ul.com/environment for mere information.